Om mig og de 786m2

Rodehoved, genbrugsjæger, strikkeentusiast, bageglad, haveamatør, der er småfanatisk med skraldesortering og generelt går op i økologi og bæredygtighed.

Bloggen handler om mine kreative eksperimenter, om den daglige mad på bordet og jorden under neglene.

Jeg er ved at forvandle et helt almindeligt (kedeligt) parcelhus til en forstadsfarm, der skal forsyne familien med alt det mad vi kan få ud af den. Her på bloggen fortæller jeg om de små skridt jeg gør for at gøre vores hverdag mere grøn, mere bæredygtig og mere velsmagende.

De 786m2 er hjem for mig, min mand Simon og de to børn, her kendt som Kildsen og Tonsen, samt Angela, Teresa og Erna, der holder til bagerst i have. Vi har et hus, drivhus, udestue, skur og hønsehus til de tre damer.

Vi flyttede ind i slutningen af 2016 og kontrasten fra minilejlighed i byen til egen matrikel var stor. Det første år gik meget med at få de store linjer og uforudsete udfordringer på plads i huset og med en familieforøgelse.

Huset er et typisk hus fra 1975 og haven var pæn på den kedelige måde. Nu har græsset fået lov til at gro i hjørnerne, en del af plænen er gravet op og lavet til køkkenhave. Mulighederne er mange og planerne tager lige så stille form.

havetid med børn, børn i køkkenhave, haveblog
Havenhjælper i køkkenhaven